Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Ringkøbing Skole
Mobil menu

SFO & Klub

IND- OG UDMELDELSE
På den digitale pladsanvisning er det muligt at ind- og udmelde et barn af SFO og Klub samt finde oplysninger omkring økonomisk friplads, tilskud til pasning mm.
http://digitalpladsanvisning.borgerservice.dk/Default.aspx?k=760&p=borgerdk

 

ALKJÆR FRITID - afdeling Alkjær
Velkommen til Alkjær Fritid.
I vores fritidstilbud er trygge rammer og trivsel i fokus. Vi arbejder tæt sammen med lærerne i teams om børnene og årgangene, og det betyder, at dit barn, også i fritiden, er sammen med voksne, som barnet kender, og som ved, hvad netop dit barn har af unikke træk og behov. Vores vigtigste opgave er at give dit barn en god opstart til livet med læring og gode venskaber, også i fritiden.

Alkjær Fritid er dit barns fritidstilbud
I Alkjær Fritid arbejder vi sammen med undervisere, forældre og børn om at opbygge selvstændige, selvtænkende og selvhandlende individer i et forpligtende fællesskab. Vi hjælper dit barn til at udvikle selvstændighed og indgå i de fællesskaber, som skolen og fritiden udgør. Alkjær Fritid består af SFO for 0., 1., 2. og 3. årgang og eftermiddagsklubtilbud for de store børn på 4., 5. og 6. årgang.
Fysisk har vi SFO Spiren for 0., 1. og 2. årgange på afdeling Alkjær, Søibergsvej 3, og SFO for 3. årgang samt eftermiddagsklubtilbud på Ungdomsgården, Søibergsvej 13, der er beliggende for enden af boldbanerne ved områdets børnehaver.

Trivsel i SFO Spiren, Alkjær Fritid
At være sammen med sine venner og trives er afgørende for, at dit barn har det godt og skaber sig et godt fritidsliv. Et godt forældresamarbejde om trivsel og fælles aftaler mellem de voksne hjemme og vi i Alkjær Fritid gør dagen tryg og genkendelig for alle. Aftaler og f.eks. deltagelse i fodboldtræning, musikundervisning, spejder samt legeaftaler og hente- eller gåtider er med til at skabe et godt og trygt fritidstilbud for børnene og give jer forældre ro ved at vide, at jeres barn er i trygge rammer.

Skole-fritid-hjem samarbejde
Et godt skole-fritid-hjem samarbejde er af stor betydning for dit barn. Forældrerollen handler i høj grad om at gøre barnet selvhjulpent og skabe gode rammer for barnets dagligdag. Sammen hjælper vi jeres barn til at få rutiner, der skaber tryghed i hverdagen.

Åbningstider
SFO Spiren har åbent hver dag fra kl. 6:30 til børnene møder i skole. Mandag til og med torsdag er der åbent fra skolens undervisning er slut og frem til kl. 16:45 og fredag til kl. 16:00. I ferierne holder vi åbent hele dagen fra kl. 6:30 - 16:45 (fredag til kl. 16:00)

 

EFTERMIDDAGSKLUBBEN I UNGDOMSGÅRDEN
Velkommen til eftermiddagsklubben, der er et fritidstilbud for 4.-6. årgang på afdeling Alkjær.
Børnene er ved at være store og vi fortsætter arbejdet med at skabe selvstændighed - både i forhold til børnenes interesser og sociale udvikling. Børnene får gradvist mere frihed under ansvar, og forventningerne til indre styring og ansvarlighed øges, naturligvis gradvist og i et tempo, hvor barnet kan følge med.

Mindre kontrol med stadig i nær kontakt med kendte voksne
Hvor man i SFO har fokus på grundlæggende tryghed og aktiviteter har vi i klubben større fokus på at støtte børnene i deres sociale udvikling og gruppernes trivsel. Klubtilbuddet er ikke bare et fritidstilbud for dit barn, men i lige så høj grad en livline til venner og fællesskab.

Trivsel i klubben
Sociale medier, begyndende pubertet og venskabsrelationer skaber ind imellem konflikter, der kan være vanskeligt at opdage eller støtte børnene i som forældre. I klubben har vi børnene samlet og hjælper dem til at få hensigtsmæssige samværsnormer og opbygge evnerne til at forudse, undgå eller løse konflikterne, enten sammen med voksne, med også uden voksen hjælp.
Vores fokus er på at hjælpe børnene med at udvikle deres evne til selvstændig konfliktløsning som en del af et forpligtende fællesskab, hvor kompromiser ind imellem er en nødvendighed. Her har I forældre en vigtig rolle ved at fortsætte forældrestøttende sociale initiativer for jeres barns venner og årgang.

Skole-fritid-hjem samarbejde i Ungdomsgården
Som forældre til et barn i eftermiddagsklubben er det godt, når man løbende giver sit barn mere og mere ansvar. Det kan f.eks. være i forhold til at holde styr på sine aftaler, planlægge næste uges aktiviteter, holde aftaler og have tjek på pligter hjemme. Når barnet oplever at kunne noget - hvad enten det er praktisk eller socialt, så har det en stor indvirkning på barnets positive selvfølelse og dermed også deres robusthed. Det er derfor vigtigt, at både hjemme og i eftermiddagsklubben har fokus på netop dette.

Åbningstider
Eftermiddagsklubben har åbent hver dag fra skolens undervisning er slut og frem til kl. 16:45 og fredag til kl. 16:00. I ferierne holder vi i klubben åbent fra kl. 10:00 - 15:00 på alle dage.

 

AFTENKLUBBEN I UNGDOMSGÅRDEN
Velkommen til aftenklubben Ungdomsgården.
Her er et trygt aftenklubtilbud til byens unge fra og med 7. årgang og op til 18 år. Her er voksne, og her er rammer for hyggeligt samvær, hvor de unge oplever sig ansvarlige for deres egen fritid, men er i trygge og frie omgivelser.
Aftenklubben er tilgængelig for medlemmer af Ringkøbing-Skjern Kommunes klubtilbud og koster 200 kroner om året. Vi holder åbent 2 aftener hver uge og pt. er det hver tirsdag og torsdag fra kl. 18:30 - 22:00.
Her er der tryghed og muligheden for at "hænge ud" med vennerne, der er i fokus, og som forældre ved I, at der er professionelle voksne til stede. Vi samarbejder selvfølgelig med skolens overbygning i Rindum og tilstræber at give de unge et frirum under ansvar.

 

Takster for SFO og Klub
I nedenstående link er det muligt at se de aktuelle takster for skolefritidsordninger i Ringkøbing-Skjern Kommune:
https://www.rksk.dk/om-kommunen/budget-regnskab-takster/takster