Ringkøbing Skole er byens folkeskole

Skolen består af to afdelinger, afdeling Alkjær og afdeling Rindum. 

Ringkøbing Skoles afdelinger har en dygtig og dedikeret medarbejderstab, fine faglige resultater og fokus på bæredygtige fællesskaber for alle børn og unge i Ringkøbing.

Skolens definition af kerneopgaven er, at vi samarbejder om barnets læring, trivsel og dannelse i forpligtigende fællesskaber.

Ringkøbing Skoles historie er også byens fortælling.
En by, én skole – vores børn

I 2026 drives Ringkøbing Skole på to matrikler, der frem til 2019 var selvstændige skoler. Sådan har det ikke altid været, og på mange måder er skolens historie også fortællingen om Ringkøbing bys historie.

Der var engang, for længe – længe siden …

Historien om skoledrift i Ringkøbing inden reformationen i 1536 er ikke kendt, men det antages, at der har været en form for undervisning af de mere velstilledes børn i kirkeligt regi. Latinskolen nævnes første gang i 1536 i forbindelse med, kongens beslutning om at hver købstad skulle have mindst én skole med en duelig skolemester og én til tre lærere i de mindre købstæder, og at der skulle være katedralskoler i de større byer.

Rektorstillingen ved Ringkøbing Latinskole blev ofte et springbræt til præstekald eller andre gode embeder for Ribe Katedralskoles afgående elever. Niels Krag er et eksempel. Han var elev ved katedralskolen i Ribe og studerede derefter i Wittenberg. I 1572 blev han rektor i Ringkøbing på Latinskolen, og allerede to år senere drog han igen til Wittenberg, hvor han blev magister. Efter flere år vendte han tilbage til Danmark og blev den første professor i historie ved Københavns Universitet.

I 1653 nævnes – ud over latinskolen i Ringkøbing – også Danske Skoler, der var betegnelsen for ”skole for ustuderede og fattige børn”. Danske skoler blev understøttet økonomisk af byens fattigkasse.

Latinskolen i Ringkøbing har antageligt været blandt landets mindste, og i perioden 1670–1701 var gennemsnitselevtallet 23. Der har næppe været mere end to lærere tilknyttet – en rektor og en hører.

Skolen var, på det tidspunkt, et lille stråtækt hus med ét rum, beliggende vest for kirken over for indgangen til kirkegården. Meget lig den skolestue, der kan ses ved Gammel sogn kirke.

Det vides ikke, hvilke familiemæssige baggrunde børnene havde, men det er sandsynligt, at det var præstesønner, sønner af rådmænd, købmænd og håndværksmestre – og kun få eller ingen fra byens fattigere lag.

I begyndelsen af 1700-tallet forfaldt latinskolerne over hele landet – også i Ringkøbing, hvor der kunne gå år mellem, at der var børn, der dimitterede. Den 1. januar 1740 ophørte latinskolen sin drift i Ringkøbing. Af boets opgørelse ses det, at der i biblioteket var 72 bøger, alle med tyske tekster. Ikke en eneste bog på dansk.

I 1739 kom skoleforordningen med undervisningspligt for alle børn over 5 eller 6 år, men med latinskolens forsvinden kom en længere periode langt op i 1800-tallet med meget mangelfulde skoletilbud i Ringkøbing og med klager fra både lærere, forældre og myndigheder.

Omkring 1790 og frem til 1880 indrettedes en skole på hjørnet af Torvet og Vestre Meld Gade (Nygade), hvor Landbobanken ligger i dag. Herudover var der ”privatundervisning” i flere af de bedre stilledes hjem.

Der fandtes mange private pogeskoler, bl.a. i Grønnegade 17, Østergade, Reberbanen, Vellingvej, Smedegade, Vestre Strandgade, Østre Strandgade, Vestergade, Nørregade, samt Borgerskolen ved Kirkepladsen. (der har antageligt været mange flere, med ganske få elever)

Skoleloven af 1814 indførte undervisningspligt fra det fyldte 7. år, og i Ringkøbing udarbejdedes en ny skoleplan. I 1869 vedtog Ringkøbing byråd en skoleplan, der gjorde al undervisning i den offentlige skole betalingsfri. Og i 1874 stod en nyopført skole på den gamle kirkegård færdig. Skolen er den bygning, der ligger på Kirkepladsen 1 og hedder Skolebo.

I 1896 indførtes den 7-årige folkeskole, og i 1909–1911 blev der opført en Borger- og Realskole på Kirkepladsen 1. Skolen blev tegnet af arkitekt Ulrik Plesner, der oprindeligt kom fra Vedersø, som med sin arkitektur har sat markante præg på såvel Ringkøbing som Skagen. 

I 1911 indvies Rindum Skoles bygning, der i 2026 benyttes af Special Center Vest og til Klubbens fritidstilbud for 4. 5. og 6. årgang. 

I 1937 gav en ny skolelov anledning til planer om et stort skolebyggeri på Skolevænget i Ringkøbing. Skolen blev indviet i 1951 og afløste skolen på Kirkepladsen. Ringkøbing Skoles bygninger fra 1951 blev nedlagt i 2010 og nedrevet i 2013. De lå, hvor der i dag er en tom mark, som i folkemunde kaldes ”skolegrunden”. 

Alkjærskolen indvies i 1969 som et nybyggeri tegnet af arkitekt Flemming Bay Jørgensen, der også har tegnet de øvrige institutioner på Søibergsvej, herunder plejehjemmet og Ringkøbing Ungdomsgård. Alkjær skolen bygges fordi skolebygningerne fra 1951 ikke længere kan rumme de mange børn der kommer til op gennem 1960´erne. 

Ringkøbing Ungdomsgård blev i 1979 startet som et fritidstilbud til byens unge. Det var Y’s Men’s Club, der med frivillig arbejdskraft byggede den ældste del af Ungdomsgården, og i de første år blev den drevet af frivillige. Ringkøbing Kommune overtog senere driften, og med tiden blev Ungdomsgården en institution, der samlede mangeartede socialpædagogiske aktiviteter.

I 2010’erne var der – ud over eftermiddagsklub for 4., 5., 6. og 7. årgang samt aftenklub for de ældste op til 18 år – også familiekonsulenter, hjemme-hos-pædagoger og i forbindelse med krigen i Afghanistan tillige botilbud i Damtoften, for uledsagede flygtningebørn.

Disse socialtilbud kunne ikke drives lovligt under lov om folkeskoler, og derfor blev de efter reformen i 2014, hvor Ungdomsgårdens aktiviteter blev lagt ind under Alkjær Skolens ledelse, gradvist overdraget til andre kommunale forvaltninger.

Med udgangen af 2025 forsvinder desuden aftenklubtilbuddet, og Ungdomsgården, der drives under Alkjær Fritid, er således reduceret til SFO 1 og SFO 2 – klubtilbud for 3., 4., 5. og 6. årgang fra Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær.

I perioden 1985–1987 etableredes der på byens to grundskoler i Rindum- og Alkjær-Skolefritidsordninger. Disse opstod som følge af, at mange familier i løbet af 1970’erne og 80’erne valgte, at begge forældre skulle være på arbejdsmarkedet, hvilket udløste et behov for at de yngste skolebørn kunne passes indtil en af forældrene kom hjem fra arbejde.

De to SFO-tilbud – Krummeluren og Spiren – eksisterer også i 2026 og er kernen i fritidstilbuddene for byens yngste skolebørn. Klubben på afdeling Rindum og Ungdomsgården for Alkjærs vedkommende er på samme måde skolens fritidstilbud for mellemtrinnets børn.

I 2009 sammenlægges Rindum og Ringkøbing Skole i forbindelse med en udbygning af Rindum Skole med moderne faglokaler, fællessal med teaterscene og kontorfaciliteter. Dette skyldtes, at bygningerne fra 1951 var ramt af skimmelsvamp og ikke stod til at redde. 

I 2019 sammenlægges – efter byrådets beslutning – de to skoledistrikter i Ringkøbing under devisen: En by, én skole – vores børn. I samme anledning sammenlægges børnehavedistrikterne, og ligesom skolen drives de fire børnehaver sammen.

Ringkøbing Skole består i dag af to matrikler under én ledelse og modtager børn fra Ringkøbing Dagtilbud, der driver børnehaver på fire matrikler.

Skolen har indskoling og mellemtrin på begge matrikler. Overbygningen ligger i Rindum, hvor der også er X-klasser for kommunens ældste elever, der har svært ved at komme i skole, samt Special Center Vest – et skoletilbud for børn med forskellige indlæringsvanskeligheder. På Alkjær er der modtageklasser for børn af ikke-dansktalende forældre, som forberedes til skolegang i folkeskolen.

Byens historie

Rennumkøpingh Kirke nævnes første gang i en oversigt over kirkerne i Ribe Stift i 1325. På det tidspunkt er byen allerede en købstad, der kaldes Rennum-køpingh – altså købstaden ved Rennum (Rindum). Rindum rækker langt tilbage i historien, og der er fundet en jernalderlandsby, der går forud for flere vikingebebyggelser.

Det er ikke klart, hvornår Ringkøbing by opstår, men der er ingen tvivl om, at den opstår omkring havnen, der med sin beliggenhed i en beskyttet bugt og mulighed for sejlads mod vest har haft stor betydning. Da Limfjorden ved Agger sandede til i 1100-tallet, blev Ringkøbing en vigtig afskibningshavn for områderne Lemvig, Mors, Holstebro og Viborg.

I 1600 boede der ca. 600 mennesker i byen, og havnen var afskibningshavn for stude, korn, flæsk og smør til Hamburg, Holland, Norge, England og Frankrig.

I løbet af 1700-tallet tilsander tangen mod vest, og skibene har svært ved at passere. I 1788 ophører eksporten af stude helt.

I 1794 sammenlægges Lundenæs og Bøvling amter samt Vrads Herred til Ringkøbing Amt, som indtil amts- og kommunalreformen i 1970 er Danmarks største.

I 1825 åbnes Limfjorden igen, og derved mister Ringkøbing en betydelig del af sin betydning som eksporthavn.

Op gennem 1800-tallet og ind i det 20. århundrede bliver Ringkøbing gradvist større og vokser sammen med Rindum Sogn.

Med kommunalreformen i 2007, hvor amterne nedlægges, mister Ringkøbing sin status som amtsby og er i 2026 en mindre købstad med knap 10.000 indbyggere i Ringkøbing-Skjern Kommune.