Undervisningen starter for alle elever hver morgen kl. 7.55. Nogle af de yngste elever starter dagen i morgen SFO i Krummeluren, andre elever bliver transporteret med den regionale bus, nogle cykler til skole og endelig har nogle en taxabevilling. Dagen slutter for de yngste elever kl. 13.00, de resterende kl. 13.50. Skolelederen kan dispensere til en afkortet skoledag i samarbejde med hjemmet og en psykolog fra PPR.
Skoledagen starter med, at dagens skema gennemgås for hver klasse. Enkelte elever har brug for individuel gennemgang og visuelt forlæg.
Der afholdes to pauser i løbet af skoledagen; en formiddagspause (9.30 – 09.55) samt en middagspause (11.30 - 12.15). Børnene spiser sammen med personalet. Der er køleskab og mikroovn i afdelingen og der er mulighed for at bestille mælk via https://www.skolemaelk.dk/. Ringkøbing Skole afd. Rindum har en velassorteret skolebod, hvor det er muligt at bestille salater, sandwich mm. og derudover i bodens åbningstid brød, snacks og drikkevarer mandag, onsdag og fredag. Tirsdag og torsdag er skoleboden lukket. Ved skolestart udleveres betalingskort til bestilling af mad og køb i boden.
Skoleskemaet indeholder faglige såvel som praktisk-musiske lektioner. Ofte arbejdes der med en praktisk tilgang til faglige problematikker. Matematik, dansk - og fysikundervisningen integreres i en stor del af den øvrige undervisning.
Eksempler på hvordan den fagfaglige undervisning inkluderes i praktisk læring:
- SCV et stykke skov, her afprøves fag-faglige udfordringer, der eksperimenteres, undersøges og konkluderes
- Et praktisk hold istandsætter lokaler, haven og legepladsen vedligeholdes og renoveres. Der måles, udregnes, tegnes og arbejdes
- Madlavning på alle klassetrin og niveauer
Årets gang og traditioner
I Specialcenter Vest holder vi fast i gode traditioner, som er både hyggelige og givende for eleverne.
De forskellige traditioner fordeler sig jævnt ud over skoleåret. Datoer annonceres løbende på Aula.
Eksempler på aktiviteter:
- Atletikdag
- Skolernes Motionsdag
- December traditioner med hhv. juleklipedag, julefrokost og julegudstjeneste
- Udflugter og fælles oplevelser
Der kan tilbydes forskellige forløb i samarbejde med Ungdomsskolen, eksempelvis kreative forløb o. lign.
Årshjulet indeholder derudover bl.a.:
- Brobygning
- SSP-arrangement
- Åbent Hus
- Projektuger
- Læsningens Dag
- Matematikkens Dag
- Forældremøde
- Skole/hjem-samtaler
- Statusmøder
- Netværksmøder ved behov